5.03.2011

Farlig mad for vores hunde!

Til hundetræning i dag, snakkede vi om de forskellige madvarer som kan være farlig for vores  hunde. Derfor har jeg lovet at sætte ind de forskellige ting som kan være giftige for vores hunde. Hvis jeg glemmer at sætte noget på listen må I meget gerne tilføj det, men jeg håber at jeg har husket det meste. Hvis I har en erfaring med forgiftning af hunde må I også gerne skrive om det her, det er altid godt at dele erfaringer.

Det er en del vi skal holde vores hunde fra f.eks.:

Madvarer:
Chokolade, Skyldes indholdsstoffet Theobromin.
o   Mælkechokolade  1,55-2,33mg/g
o   Mørk chokolade   15,87mg/g
o   Koge- og pulverchokolade         5,29-21,16mg/g
Der er ej meldt om dødsfald ved doser under 200mg/kg legemsvægt hund.
Theobromin er 14-20 timer om at blive udskilt af kroppen (via leveren).
Ved store mængder indtaget bør hunden tvinges til at kaste op inden for max et par timer. Alternativt tilbydes aktivt kul eller brændt toast.
Chokolade indeholder theobromine, som kan gøre det af med din hund, hvis den spiser det i større doser. Mørk og usødet chokolade er særligt farlig. Hvis du giver din hund et stykke chokoladekage eller lader den må slikke glasuren på kagen, kan det være nok til, at hunden bliver syg. Theobromine kan også få din hund eller kats hjerte til at slå faretruende hurtigt og uregelmæssigt.
Det er ikke selve chokoladen, der er farlig for hunde, men theobromine, der er en bestanddel af chokoladen.
Theobromine giver forskellige reaktioner hos forskellige hunde. Hunde med helbredsproblemer, især epilepsi, er mere påvirkelige af theobromine, end sunde hunde.
Theobromine kan fremprovokere anfald hos hunde med epilepsi, eller anlæg herfor. Ydermere kan theobromine give uregelmæssig hjerterytme, specielt hvis hunden bliver ophidset. Dette kan så medføre en blodprop i hjertet, som hunden kan dø af.
Theobromine kan også irritere mave-tarmkanalen. Der kan komme blødninger, og i nogle tilfælde kan hunden dø i løbet af få dage.
Hundens størrelse har stor betydning i denne sammenhæng. Jo mindre den er, jo mere påvirkelig er den over en bestemt dosis, end en større hund er. Derfor er de toksiske doser angivet som mg/Kg.
Jo mørkere chokoladen er jo farligere er den, men en hvilken som helst chokolade i store mængder kan slå en hund ihjel.30 gram kan slå en 15 kilos hund ihjel og mange hunde vil glædeligt spise mere end det. Symptomerne på forgiftning vil ikke vise sig før efter adskillige timer når man tror hunden er ok - døden vil følge indenfor 24 timer.
Mælkechokolade er knap så farlig som mørk chokolade men stadig farlig.
Behandling - Førstehjælp - Chokolade Skulle hunden have forgrebet sig på en stor mængde chokolade, bør man inden to timer prøve at få den til at kaste op. Er den synligt påvirket eller bevidsthedssløret, skal den straks til dyrlæge. Er der ingen alvorlige symptomer, kan man give hunden aktivt trækul eller brændt toast. Dette vil danne en kemisk forbindelse, så theobrominen elimineres og udskilles med afføringen.



Slik
Slik eller alt muligt andet, som indeholder sødestoffet Xylitol, som er et almindeligt sødestof, der bruges i mange slanke- og sukkerfrieprodukter, kan forårsage et pludseligt fald i dyrets blodsukker-niveau. Det kan betyde, at dyret mister sin koordinationsevne. Hvis tilstanden ikke bliver behandlet, risikerer du, at dyret dør.









Nødder:
Er giftige for hunde. Kan give anfald. Mængden af fosfor (generelt for nødder) menes at kunne give blæresten.
Valnødder og macadamia-nødder er særligt giftige. Konsekvensen kan være alt fra opkast og lammelser til død. Inden for 12 timer vil dit dyr udvikle forskellige symptomer, miste balanceevnen, feber, opkast og forhøjet puls. Symptomerne kan være voldsommere, hvis din hund har spist nødderne med chokolade. I så fald er der risiko for nyresvigt, og at hunden dør.
Valnødder er giftige for hunde og kan give forskellige former for anfald. Generelt er nødder ikke gode for hunde. Nøddernes høje indhold af fosfor, menes at kunne medføre blæresten hos hundene. Valnødder når hunden spiser nødderne kan det give irriteret mave og diarre.
Det reelle problem ved valnødder er den svampe/skimmelart som angriber valnødderne når de har fået væde så der produceres et giftigt stof.
Muskatnød kan give rystelser, slagtilfælde og død.
Makademia nødder kan give muskelsvaghed, muskelrystelser og paralysering - symptomerne er dog midlertidige.
Hvis hunden spiser valnødder som er angrebet af svamp eller skimmel bliver hunden syg og kan dø. Tegnene på forgiftning er: opkastning, savl og rysten, manglende koordineringsevne, sløvhed, appetitløshed - gule øjne og gummer - blodig opkast, blodig afføring og der kan gå mange dage før hunden er ovre en forgiftning så søg dyrlæge.

 Løg, især rå, kan fremkalde hæmolytisk anæmi ( alvorlig/ dødelig blodmangel ) hos hunde.

Løg er en anden helt almindelig fødevare, som kan være meget giftig for dyr. Løg kan ødelægge dyrets røde blodlegemer og forårsage svækkelse, iltmangel og vejrtrækningsproblemer.



Kalkunskind Kalkunskind mistænkes for at kunne være årsag til akut betændelse i bugspytkirtlen. (Det fremgår ikke, om der menes råt eller tilberedt kalkunskind).


Vindruer og rosiner
Hvis din hund spiser vindruer og rosiner, kan det medføre nyreproblemer. Blot en enkelt lille portion rosiner kan være dødbringende for en hund. Men mindre kan også gøre det. Effekten er nemlig akkumulerende. Det betyder, at giften ophober sig i dyret, hvis du giver den en enkelt rosin i ny og næ, og til sidst vil dyret dø af det. Vindruer/rosiner kan udløse nyresvigt hos hunde. Så lidt som en enkelt lille portion kan slå en hund ihjel. En hund der regelmæssigt får rosiner eller vindruer kan med tiden blive svært nyreskadet.

Avocado
Avocado indeholder det giftige stof persin, som kan skade hjerte, lunger og væv i dyr. Avocadoen er meget giftig for hunde, katte og de fleste andre dyr.





Tomater
Både planten og den umodne frugt er farlig for hunde. Da planten og frugten indeholder Tomatin, et stof som er relateret til Solanin. Når frugten modnes metaboliserer Solanin derfor er det ikke sikkert at den modne frugt gør hunden noget.
Kliniske tegn på forgiftning er: Savl, besværet vejrtrækning, kolik, opkastning, diarre eller forstoppelse. Alle delene af planten undtagen frugten er giftig for mennesker.

Øl
Alkoholiske drikkevarer forårsager de samme skader på dit kæledyrs lever og hjerne som på din egen. Men skaderne kan være dødelige, fordi dit kæledyr er meget mindre end dig. Selv ganske små mængder øl eller alkohol kan forårsage opkast og i værste fald lever- og hjerneskade.

Koffein
Kaffe, te og andre produkter, som indeholder koffein, påvirker kæledyrets centralnervesystem og hjerte. Det kan medføre rastløshed, hjerteproblemer og død, afhængig af hvor meget koffein dyret har indtaget.
Kofein fra te og kaffe,teblade og kaffegrums stimulerer det centrale nervesystem og det kardiale (hjertet) system og kan udløse opkastninger,rastløshed,hjertebanken og død indenfor nogle timer.

Æblekerner, kirsebærsten, blommekerner og abrikossten indeholder cyanid, som er giftigt. Nogle få æblekerner gør måske ingen skade men givet regelmæssigt er kernerne farlige. Hunde bør ikke gnave i/spise blommesten, abrikoskerner, kirsebærsten de kan blive cyanid forgiftet - og hvis stenen sluges kan hunden blive kvalt / cyanid forgiftet.

Salt kan give nyreskader. Og de hunde som spiser meget salt vil drikke meget vand og derved blive oppustet/opsvulmet og det kan være fatalt hvis det ikke behandles.

Andre ting vi skal være meget opmærksom på!
Fed og friturestegt mad kan give problemer med bugspytkirtlen.
Skinke og bacon indeholder for meget fedt og salt og kan bevirke at hunden drikker meget og derved bliver opsvulmet.
Maven og mavesækken bliver fyldt op med luft/gas og indenfor nogle timer kan maven dreje og det medfører døden.
Rå lever/kogt lever/stegt lever. 3 måltider som kan medføre vitamin A forgiftning. Det kan give deforme knogler, udsædvanlig stor knogleudvikling på albuer og rygrad, vægttab og anorexia. Kontroller hundefoderet for at se at der ikke er lever i samtidig med at man gir lever godbidder.

Korn skal ikke gives i for store mængder eller udgøre for stor del af hundens foder mens ris er godt i små mængder.
Kogte og stegte ben splintrer let og kan rive de indre organer i stykker.
Vilde svampe kan give
mavesmerter, savl, leverskader, nyreskader, opkastning, diarre, kramper, coma og død.
Rå æggehvider indeholder et protein kaldet avidin, som kan reducere hundens biotin et af bestanddelene i B.vitamin.
Biotin er meget vigtig for hundens vækst og pelsens sundhed. Manglen på biotin kan bevirke at hunden taber pelsen, svaghed, væksthæmning i knoglerne med deforme knogler. Rå æggeblommer indeholder nok biotin til at modvirke mangel på biotin, så et helt æg udgør ikke noget problem. Rå æggeblommer kan indeholde Salmonella så man bør sikre sig og købe æg et sted man har tillid til. Evt. pasteuriserede æg.
Hunde kan ikke fordøje de fleste grøntsager som gulerødder, grønne bønner, salat, kartofler som er i hele stykker. Kartoffel rå og skrald, og grønne tomater er livsfarlige for hunden.


Mælkeprodukter med et højt indhold af fedt kan give problemer med bugspytkirtlen, luft i maven og diarre. En lille smule alm. neutral yoghurt uden fedt er iorden.




Kølervæske (smager sødt, og hundene kan derfor godt li’ smagen! Inderholder Glykol).
Udstødningsgas
Loppemidler: I for store doser, fx til hvalpe og killinger.
Ukrudtsmidler, algebekæmpelse og skadedyrsbekæmpelse
Tungmetaller (bly, kviksølv)
Kobber
Trykimprægneret træ
Maling
Svampe (inklusiv meldrøje)
Planter: (f.eks. tulipaner, nerier, julestjerner, azalier, engbrandbæger, rododendron, natskygge, skarntyde, ørnebregne, vårbrandbæger, liljekonval.)
Alkohol, petroleum, rengøringsmidler
Nikotin


Medicin

Gem medicin væk for dyr - lige som du gør det for dine børn. En af de hyppigst forekommende forgiftninger af dyr er, når de får medicin, som er beregnet til mennesker. Og det er ikke fordi dyrene selv kaster sig over medicinskabet. Faktisk opstår forgiftningerne typisk, fordi dyreejere selv giver deres kæledyr en smertestillende tablet for at hjælpe dyret, hvis de kan se, at kaninen, hunden eller katten har smerter. Men det er en meget dårlig idé. Acetaminophen og ibuprofen, som er det aktive stof i mange smertestillende præparater, er ekstremt giftigt for dyr.



Denne mad kan du roligt give din hund, men gør din hund en tjeneste og giv den mad som er egnet til hunde!
Det er ikke al menneskeføde, som er ren gift for dyr. Her er nogle madvarer, som du roligt kan give dyret:




Magert kød
Ethvert stykke kogt, magert kød skulle være godt for de fleste hunde. Fedtholdige kødtyper, kyllingeskind eller fedt fra steaks og flæskestege kan derimod ikke anbefales. Det kan medføre maveproblemer. Og husk aldrig at give din hund tilberedt kød med ben i. De kan splintre.
Grøntsager
Gulerodsstave, grønne bønner og agurkeskiver er alt sammen god kost for hunden.
Frugt
Skiver af æble, appelsin, banen og vandmelon er helt fin kost - fjern dog kernerne fra vandmelonen, før din hund spiser dem.
Bagte kartofler
Bagte kartofler er fine, men vær sikker på, at de er gennembagte.
Brød
Almindelig brød er udmærket, men vær helt sikker på, at der ikke er rosiner i brødet.
Ris og pasta
Almindelig kogt pasta og hvide ris er ok - faktisk anbefaler dyrlæger ofte hvide ris med kogt kylling som et godt skåne måltid.




Jeg håber at det kan hjælp jer alle, vi ses til træning!
Kærlig hilsen Hildur


4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvorfor står GRØNNE BØNNER under det som hunde ikke bør få, da de ikke kan fordøje det, OG under grøntsager der er gode for hunden...???????

Anonym sagde ...

Grønne bønner skal koges , kan også bruges som efektiv slanke kur ( blandes med tørfoder )

Anonym sagde ...

Fik lige læst det om rå lever ! men det er vel kun hvis det gives hverdag !!! At det kan skade hunden eller tager jeg fejl ??
Leverpostej og tun er det godt el skidt for hunden ???...

Unknown sagde ...

Hvorfor er gulerøder under de ikke kan tåle det men under gost kost til hund